????????????????????????????

Turisterne er lige på trapperne, og de er selvfølgelig sultne – Er vi gode nok til at se potentialet, og give dem, hvad de vil have ? – Ikke Helt, ville jeg mene, for de vil have noget ingen rigtig vil vedkende sig – Nemlig traditionelt Dansk Mad – Det gamle krokøkken, står øverst på deres ønskeliste.

Vores manglende madkultur og kvalitet har været et område vi har talt om i flere årtier – Jeg startede som kokkeelev i 1985, og der talte man også om det. Nutidens debat handler næsten om det samme, men nu er man også blevet klar over at en skræntende kvalitet i restaurationsbranchen – Hovedsageligt i provinsen er en udfordring for vores lands turismeprodukt – Turister er grundlæggende meget lidt begejstret for den kvalitet de møder af spiseoplevelser på deres vej gennem vores lille land.

Hvorfor er det sådan?

– Vi har et verdensberømt køkken i form af Ny Nordisk, der med al respekt har bragt en overvældende omtale af vores lands gastronomiske formåen. Det er jo fantastisk og selvfølgelig særdeles positivt, men har det bagsider? – Ja det mener jeg grundlæggende det har, men vi skal meget længere tilbage for at finde den grundlæggende ”Synder”.

Da jeg i året 1985 startede min professionelle vej i madbranchen som kokkeelev på en dengang hæderkronet ”Landevejskro” (Læs Mogenstrup Kro) kan jeg tydelig huske, at det allerede dengang var total yt, overhovedet at tænke i traditionelle gastronomiske baner. Alt var ”Inspireret” fra et eller andet der lød eksotisk.

Man gjorde sig meget umage med at distancerer sig fra ”Sovs & Kartofler”, og ville for alt i verden ” Skabe noget nyt og innovativt”

Den faglige integritet er ens personlige kulinariske DNA !

Hvis man vil have noget der ligner substans som helhed i det gastronomiske landskab, er der grundlæggende fagligheder, der bare ikke kan undervurderes. Så er det vi lige skal have defineret ”Fagligheder” først – Ret enkelt, for det er akkurat det samme, som man forventer at en tømmer kan save lige, og ikke bøje sømmene – Altså håndværksmæssige kompetencer, ikke at forveksle med ” Kreativitet & Nytænkning ” Det kommer vi til senere.

Alle os, der har arbejdet professionelt med MAD har en forhistorie

– Et Unikt DNA. Den kan komme i kraft af vores tidligere gøremål. Hvis vi var i lærer hos en Italiener, Franskmand eller anden nationalitet har det måske sat dybe positive spor i vores personlige ”Brand” og forståelse af mad – Hvis vi stod i lærer på en kro langt ude for land lov og ret, har det også gjort sit til det grundlæggende faglige kompetence spektre.

Lad mig lige slå det fast en gang for alle, at jeg ikke syntes der er noget som helst i vejen med ”Krokøkken” – Det er et grundlæggende element i vores madkultur, og så kan man så måske sige, at standarden er svingende, men det er den kun fordi man prøver at gøre den til noget andet end den oprigtig var tænkt som. Det har som tidligere skrevet været meget IN at give det inspiration at en eller andet eksotisk karakter, og det kommer der bare ikke noget godt ud af. Har man for eksempel set etablerede Franske restauranter, der har givet det ” Strejf af Ny Nordisk” Nej vel, og det er der jo en grund til. Hold fokus, også på KRO maden, der i øvrigt sagtens kan forenes med nye trends med lokale råvarer og andre eksisterende gastronomiske nytænkning.

Det der er det vigtigste ved den gastronomiske DNA forståelse, at man hver især laver det – ” De er gode til – Brænder for – Har en valid forklaring på hvorfor de gør som de gør”. Sværere er det ikke.

”Hverdagsmad” har potentiale til mere end som så

Turister private og erhvervspersoner kan ikke ernære sig af Ny Nordisk højgastronomi hvis de er her mere end 2 dage, for så har de fået nok – Vi kender det i den grad, for vores eget feriemønster ” Autentiske Lokale Restauranter” kan man bare ikke få nok af. Vi har alle oplevet eller hørt nogen der har oplevet ” En lille bitte familie restaurant i den Spanske bagland, og det var helt fortryllende og fantastisk”. Det samme vil internationale gæster opleve når de besøger os.

Ålborg Universitet lavede en undersøgelse omkring turisters opfattelse af turisters syn på det kulinarisk udbud i Danmark, og uden at virke negativ, så var deres madoplevelse et punkt til forbedring!

Hvorfor er det kun Brødrene ’Price der kører rundt i campingvogn og laver TV programmer om Egnsretter. De skulle da leve i bedste velgående i både private hjem og på den professionelle kulinariske scene – Det gør den i mange andre lande, så der kunne man eventuelt starte.

“Der er et enormt potentiale i en gennemgribende mental renovering i vores opfattelse af Dansk Mad – Og så er der økonomi i det samtidig