Det siger sig selv, at begge er en nødvendighed for at noget som helst kan fungerer. Det har aldrig været nogen hemmelighed, at der ligger enorm viden hos forskere og akademiske personer – Men set fra den anden side at linjen kan vi også bare konstatere at der ligger mindst lige så meget praktisk viden og indsigt ude hos de faglige fodtusser, som i den grad også ville kunne bidrage til forskningen og det akademiske syn på virkeligheden – Det handler om sprog og fælles forståelse. 

Men her er altså en lille historie fra det virkelige liv, hvor det i den grad gav mening på alle fronter.

Først så lige en lille opsang, til den enorme ” Praktiker trend” der gennem de seneste år har buldret frem, og hvor man har hyldet den praktiske færdighed og gjort praktikere til de nye rockstjerner – hovedsagligt for at få flere til at tage en faglig uddannelse. Det er også meget fint – jeg er selv en af de praktikere og er da også positiv over at man langt om længe bliver opmærksom på at der også er brug for praktiske igangsættere – Men at det så ofte sker på bekostning af dem, der har taget et par år mere på skolebænken er ikke ok – Man disser den akademiske faggruppe, og siger at der kun er snak og så videre – Muligvis, men der er også brug for snak for at kunne gøre noget gennemtænkt klogt på den lange bane.

Den verden jeg oprindelig kommer fra er en hamrende praktisk verden i restaurationsbranchen, hvor man tænkte så langt som næste weekend og hvordan man skulle få den fikset helt lavpraktisk.

Ideerigdom er der massere af i den praktiske madbranche, men ofte så bliver det sådan noget med en kande kaffe, et krøllet stykke papir og 2 timer efter flyver man videre og sætter igang – Eftersom man ikke altid har tænkt tingene igennem til fulde, er der selvfølgelig en masse tossede beslutninger, der i værste fald kan få alvorlige konsekvenser på den lange bane og i sidste ende lukke hele butikken.

Hvis man tænker sig, at det blev mere almindeligt at bruge hard core akademiske og forskningsmæssige kompetencer til at være med til at tage beslutninger, så får man altså automatisk tænkt lidt mere gennemgribende over konsekvens og for og imod

Den anden side af medaljen er også at den akademiske verden bliver mere dus med hvordan ting og sager foregår i virkeligheden, og at man nogle gange ikke helt kan regne med hvad der tidligere er skrevet i de akademiske papirer, og at virkeligheden nogle gange er meget mere enkel end man umiddelbart skulle tro. Derfor bliver forskningen på sigt mere virkelighedsnær og den kommer med tiden til at matche hverdagsudfordringer i højere grad.

For nogle år siden havde jeg den glæde at få ansættelse på Roskilde Universitet i et forskningsprojekt, hvor jeg blev tæt kollega med en PRofessor i Erhvervsøkonomi og som havde arbejde akademisk med fødevarer og oplevelsesøkonomi gennem årtier.

Med tiden blev der en meget givende udveksling mellem os begge og efterhånden blev der udviklet et fælles sprog og en gensidig forståelse for hinandens verdener, så forskeren/ professoren blev helt dus med den praktiske virkelighed og praktiskeren ( Mig selv) blev bevist om, hvordan man kunne bruge akademisk viden helt lavpraktisk, Dette gjorde så at vi i fællesskab kunne gå ud til virksomheder, uddannelsesinstitutioner og så videre og udbrede en forskning/akademisk viden som var tilpasset en praktisk virkelighed, og der dermed også var særdeles  brugbar i en forretningsmæssig kontekst

Gentagne gange har jeg set meget innovative perspektiver og ideer, der med tiden bliver udviklet i fællesskab mellem den akademiske og praktiske person – Hvis der bliver en ping pong, så kommer der en flodbølge af konstruktive ideer frem, som jeg er ganske overbevist om ikke ville have set dagens lys.

Læren i dette, er at det ønske man ofte hører fra politikere og embedsmænd om at forskningen skal ud i samfundet og virksomhederne, først skal igennem en praktisk tranformation, der kun kan gøres hvis praktikere og forskere formår at finde et fælles sprog. Det kræver at man helt lavpraktisk begynder at sætte flere praktikere tæt på forskningen, og give plads til at der kan skabes en grundlæggende dialog – Og hvis det lykkedes så er man godt hjulpet –

Jeg er overbevist om, at den her debat om praktisk versus akademisk skal over og blive meget mere både og end enten eller !