Det kulinariske spor for bønder, kokke og købmænd

Det kulinariske spor for bønder, kokke og købmænd opsummerer mange års tanker og skriblerier om
behovet for flere fødevarer med identitet og patos i den danske fødevareproduktion.

Tekstens indhold bygger på real life-observationer fra årtiers kontakt med flere hundrede virksomheder.

Jeg har i snart 30 år arbejdet i og på tværs af fødevarebranchen, først som praktiker og senere som rådgiver.
Jeg har været tilknyttet en bred vifte af landets universiteter som praktisk brobygger mellem forskning og erhvervsliv.
Med et operationelt og kommercielt orienteret helhedsbillede af det danske fødevareerhverv har jeg det
seneste årti arbejdet over hele Danmark som selvstændig erhvervsrådgiver med speciale i Den kulinariske fødevareklynge

Der udover har Jeg gennem de sidste 3 år været en af de drivende kræfter i etableringen og fremdriften af NCLF – Nordisk Center for Lokale Fødevarer.

Min mission er at ruske branchens mange aktører venligt og sætte fokus på det kæmpepotentiale, der ligger lige for fødderne af det danske fødevareerhverv: Muligheden for at tilbyde kulinarisk interessante fødevarer med stedbundethed, unikke produkthistorier
og ikke mindst fødevarerelaterede oplevelser til et marked, der bare vokser og vokser – både herhjemme og globalt.

Udsagn om Bogen

Jeg synes at bogen indrammer nogle af de helt centrale spørgsmål som hele sektoren står over for i dag. Bogen indeholder en relevant og konstruktiv kritik af tingenes tilstand set fra en der har været tæt på praksis i rigtig mange år. Og en helt central pointe i bogen er at efterspørgslen efter stedbundethed, faglighed, økologi og kulinarisk velsmag i de kommende år vil blive præget kraftigt af de mange i den nye ungegeneration der snart bliver forældre. De nye forbrugere har i udgangspunktet stor viden og en mere bevidst holdning til maden. Og derfor må vi forvente at de tendenser vi ser nu vil vokse sig større i de kommende år.

Bogen peger meget rigtig på at også erhvervets unge bør kende denne præmis. Og netop det har adresse til hele landbrugs-, fødevare- og måltidssystemet og dets institutioner. Her indeholder bogen nogle mere radikale bud på en omstilling. En omstilling som man som læser forstår handler om nye ‘mind-sets’, en ny tankegang som skal konkretiseres videns- og uddannelsesmæssigt, som skal ind på alle niveauer hvor fremtidens kompetencer udvikles – på landbrugsskolerne, på kokkeskolerne, på det tekniske uddannelse, på universiteterne.

Bogen indeholder nogle modige og forfriskende bud på udviklingen af nye kulinariske spor og den henvender sig på den måde især til de mere visionære spillere inden for landbrugs-, fødevare- og måltidssystemet og her rammer bogen meget godt netop de unge og den kommende generation af fagfolk inden for erhvervet – Og så er det jo en flot bog – inspirerende og appetitlig sat op.

Professor Niels Heine Kristensen, Umeå University - Sweden

En virkelig interessant bog der kommer rundt om nogle af de væsentlige punkter og faktorer for dansk landbrugs fremtid. Bogen går i dybden med vigtigheden af nytænkning i hele den danske fødevareklynge fra den almene landmand til kokken, der tilbereder maden.

Vi kan ikke konkurrere med mange af de store lande på bulkvarer i et åbent verdensmarked, men derimod skal vi udnytte den viden og de ressourcer vi nu en gang har, til at nytænke måden vi gør tingene på, så vi i sidste ende forbliver konkurrencedygtige. Dette kræver et tæt samarbejde mellem alle led og facetter fra jord til bord – Tak for det Jesper Zeihlund.

Håkon Ladegaard Jensen, Landmand / Ejer af Ladegaard Duroc I/S

Det er et privilegie, at have fået lov til, at være testlæser den kommende udgivelse ”Det kulinariske spor for bønder, kokke & købmænd”.

Som kandidatstuderende finder man et meget stort udvalg af videnskabelige tekster der forholder sig til lokal mad i forbindelse med bæredygtighed og social økonomi. Til gengæld mangler der et økonomisk; handelsmæssigt perspektiv der kan øge fokus på de muligheder som også findes for traditionsbundent, og nærproducerede varer. Det perspektiv er vel-defineret i denne tekst af Jesper Zeihlund, som kender til alle facetterne af denne branche, praktiske såvel som teoretiske. Ved at supplere de andre akademiske tekster med denne bliver billedet langt mere fuldendt.

Monica Lund-Bedsted, Cand. Scient. / Integrated Food Studies

Hør Bogen

Læs Bogen

Forfatter & Med – til yderligere

Læs mere
Læs mere
Læs mere
Læs mere

Jeg er på Youtube HER