byoglandJa det er endnu en af de velkendte slagere omkring fødevarer og de mange fantastiske muligheder det siges at kunne gøre for Danmark. Der er skrevet stolpe op og ned med diverse betragtninger omkring emnet, og man må så konkluderer, at der er noget brugbart i alle de mange velmenende betragtninger, analyser og rapporter omkring fødevarers muligheder.

Globale Mega trends som lokal produceret, sporbarhed, bæredygtighed er i kraftig fremgang overalt på kloden, og eftersom at der kommer mere og mere opmærksomhed på det i forbrugernes hverdag, vil det også have en stor betydning for manges ferievalg, ikke mindst de mennesker der allerede nu kommer af gastronomiske årsager. Segmentet der rejser efter gastronomiske oplevelser har ofte samme præferencer som ovenstående, så derfor har de mange ”Gastro turister” der kommer på grund af den store mængde gastronomiske spiseoplevelser, som udgangspunkt en stor generel interesse for gastronomi, og er derfor selvfølgelig også interesseret i at få et indblik i nogle af de unikke fødevare, samt deres producenter vi også har, og opleve den meget gennemsigtige fødevareproduktion nogle producenter har.

Den regionale udvikling i Yderområderne har derfor en unik chance for at få en bid af den gastronomiske succes. Vi har allerede stærke innovative kulinariske fødevareproducenter af international karakter i Danmark.

Læsø var nogle af de første til at få struktur på deres små fødevareproducenter, Bornholm kom hurtigt efter, og fik også en stor succes i forhold til turisme, Samsø har sat deres aftryk i forbindelse med fødevarer, Sydhavsørene er det sted i Danmark, der har et ganske højt antal højkvalitetsfødevareevents, men der er plads til mange flere. Som udgangspunkt viser erfaringer fra vores naboland England, at et enkelt fyrtårn kan løfte et helt lokalområde.

Eksempelvis har River Cottage med Hugh Fearnley-Whittingstall i spidsen fået løftet hele gastroturismen i Devon til uforståelige højder. Det skal så lige siges at England i mange år har haft store traditioner for små virksomheder i yderområderne (Rural business). De oplevede for mange årtier siden tab af arbejdspladser i landområderne, blandt andet da jern og kulindustrien stille og roligt blev af mindre betydning – Derfor er de selvfølgelig meget længere end Danmark, men mønstret er det samme, og et sted skal man jo starte.

Hvis vi ser på det før omtalte eksempel i Engelske Devon, så har River Cottage medført mange andre slags virksomheder, der alle støttes og bæres af en stor Gastronomisk aktør, der så har medført traditionelle turisme erhverv, så som kunsthåndværk, Antikviteter og lignende.

Man skal huske på at mange af de små virksomheder der skabes i relation til ”Gastro turismen”, er til stor samfundsgavn generelt, da det ud over konkret økonomi til enkelte personer, også bidrager til et positivt billede af lokalområdets helhed, og som dermed er med til at skabe en attraktiv identitet for området, som så kan medfører befolkningstilvækst, samt endnu flere traditionelle arbejdspladser, og dermed selvfølgelig så en bæredygtigt økonomi for hele lokalsamfundet.

Fyrtårnene skal spottes og understøttes – de kan næsten alene skabe synergi og fremdrift, samt hvis et område er så heldig at have flere af slagsen, så er det oplagt, at koncentrerer indsatsen om disse, for som man siger ” Hvis det regner på præsten, så drypper det på degnen”.

Sammenhængen i en helstøbt lokal turismeprofil kræver en udviklingsvillighed fra de traditionelle turismeaktører, da ”Gastroturisten” ikke er som de almindelige turister. De er utrolig opmærksomme på helhedsoplevelser, og at deres forventede billede stemmer overens med det de møder.

Det giver så anledning til at opfordre til at man prøver at se ens turisme destination som helhed, og at alle aktører hver især bidrager til at dette helhedsbillede bliver i overens stemning med det madturisten forventer, forlanger og i sidste ende oplever.

En anden ting vi skal være opmærksom på i Danmark, er at vores ”Afstandsskræk” ikke altid holder stik med andre nationaliteters syn på dette. Eksempelvis syntes vi i Danmark at 150 km er alt for langt, til at vi kan skabe synergier på så lange afstande, men hvis vi tænker lidt over det, når vi selv har ferie, så er det ikke utænkeligt, at vi også selv transporterer os flere hundrede kilometer for at få en specifik oplevelse.

Et middel for bosætningen i yderområderne kan også være fødevarerne!

Igen her er der også lavet mange analyser og akademiske betragtninger på potentialet for at bruge fødevarer i forhold til branding af en område. Hvis vi ser bort fra de mange sikkert super gode analyser, men i stedet ser på – ” Hvad er der af erfaringer fra udlandet” som vi kan sætte i en Dansk kontekst og dermed blive inspireret af.

Eksempelvis er der en ganske lille by lidt uden for Birmingham, hvor den lokale handelsforening begavet nok satte sig sammen, for at finde en løsning, så de også eksisterede i fremtiden. Akkurat som mange små lokalsamfund i Danmark bør gøre hurtigst muligt, hvis de ikke allerede har gjort det.

Det man gjorde i den lille engelske by – Ludlow var, at man gik ud fra devisen med, at man laver det man nu engang er bedst til.

Helt konkret, så er det sådan, at en slagter i Ludlow ikke bare er en slagter, men man specialiserede sig i en sådan grad, at der var plads til alle. En slagter lavede lokale historiske pølseprodukter, en anden lavede røgvarer, en tredje lavede krogmodnet naturkvæg og så videre. Derudover lavede man i fællesskab en internetportal for handel med de lokale produkter, så de ikke kun blev solgt lokalt. Ud over historien med slagterne, er der sammen historier med bagere, bryghuse og så videre. Derudover har byen også med tiden opbygget en stærk fødevareevent profil.

Hvad har det så lige med bosætningen at gøre vil nogen sikkert sige nu? –

Det har det med bosætningen at gøre ved, at den mangfoldighed som netop den lille by fik i forhold til så at sige alle fødevarer, er blevet et mekka for byboerne.

Der er eksempelvis mange Londoner der har et 2. hus i byen. Ressourcestærke pensionister flytter permanent til området efter endt arbejdsliv.

Den gruppe at nye borgere som fødevarer og gastronomi tiltrækker, er ofte af en vis ressourcemæssig kvalitet – Både økonomisk, men i lige så høj grad socialt, og det fører en masse andre positive brugerdreven aktiviteter med sig i længden, så der er ganske mange synergieffekter ved at få den slags borgere. Det skaber dermed en masse andre aktiviteter som også turisterne har glæde af, der så igen bidrager til lokalbefolkningen med kommercielle efterspørgsler, som man så kan skabe erhverv ud fra og så videre – Det er en positiv spiral.

Så løsningen er klar – men ikke nem – Der skal sættes konkret fokus på dem der kan løfte den gastronomiske interesse for det enkelte lokalområde, samt skal de supporterende erhverv, så som hotel, restaurant, feriehusudlejning, campingplads samt mange andre traditionelle turismeerhverv have hjælp til konkret produktudvikling, ved at man støtter værdikæden i fødevarerne, lige fra producent til gastronomisk udbyder, for hvis man finder fælles fodslag og interesse, hvor alle har gavn af alles unikke bidrag, så vil man få en gastronomisk destination, der ikke bare er af høj kvalitet, men også har en særegen profil, som vil være interessant for mange også udenlandske turister, og som så kan bidrage til en bred vækst til gavn for hele lokalområdet.

Det er netop den kulinariske profil, der blev skabt i en turismekontekst, der bliver grundfundamentet for den lokale DNA, der så også er det der gør det attraktivt for kommende nye borgere

Derudover er det også min erfaring at man ofte kommer til en konklusion om, at der mangler nogle støtteerhvervsfunktioner, enten i forhold til turismeservices eller som generel koblingselement for allerede eksisterende aktiviteter – og det vil så være første eksempel på iværksættermuligheder, for det er betragtelig mere effektivt, hvis man løser de udfordringer med at tiltrække ildsjæle der kan og vil lave forretning.

Alle Danmarks lokalområder skal med, da der på området her er et særdeles stort uudnyttet potentiale, og eftersom den store forskel Danmark har at byde på i forhold til fødevare, så er der rigeligt plads til at alle kan få skabt en unik platform, hvor netop deres lokalområde kan gøre sig gældende.

Grundlæggende er der en altoverskyggende faktor der gør sig gældende, og det er – så at sige alle forbinder fødevarer i en eller anden form med livskvalitet og indhold, og det er grundlæggende det som både turisterne og tilflytterne bliver tiltrukket af.

Artikel i PDF format – Kulinariske virksomheders betydning Bosætning & Turisme i Danmarks provins