fakta

I den sydlige del af Europa er de særdeles udbredte, og også et godt stykke oppe i Tyskland er der aktiviteter at sporer, men så dør det stille og roligt ud i takt med at man nærmer sig den Danske grænse – Jeg hentyder til EU´s kvalitet og oprindelses mærkninger – BGB & BOB

En ordning der har været et aktiv for Pharma skinke, Camembert, og mange andre kendte kulinariske produkter. Det var ligeledes dette regelsæt der gjorde at FETA osten måtte tilbage til Grækenland, som mente de havde ophavsrettighederne på  denne, måske med rette.

Hvorfor er der kun en god håndfuld med denne mærkning i Danmark ?
Vi ved grundlæggende at mange af de nævnte varer har haft stor fremdrift af denne certificering. Hvis vi ser på det blomstrende kulinariske udviklingsmiljø der gennem de seneste år er fremsprunget alle steder i landet, så må man sige at der er meget at komme efter.
Så vil nogle sikkert sige, atr den er slet ikke brugt i Danmark – Og lige nøjagtig derfor er den relevant, for mange af de potentielle produkter vil have stor hjælp af mærkningen i forbindelse med en eventuelt eksportindsats.
Lad os lige tage og se hvordan den er delt om – Det er ganske enkelt, og giver god mening – Også i forbindelse med alt den snak der er hos i forhold til ” Lokale Fødevarer” generelt, men det kommer vi tilbage til om lidt !
Mærkningerne ser således ud –
  • Beskyttede oprindelsesbetegnelser forkortes BOB (på engelsk PDO). Betegnelsen angiver, at en fødevare eller et landbrugsprodukt både stammer fra og er fremstillet, forarbejdet og tilvirket i det pågældende område. Eksempler herpå er Camembert de Normandie og Parmaskinke.
  • Beskyttede geografiske betegnelser forkortes BGB (på engelsk PGI). Betegnelsen angiver, at en fødevare eller et landbrugsprodukt stammer fra og enten er fremstillet, forarbejdet eller tilvirket i et afgrænset geografisk område. Eksempler herpå er Esrom, Danablu, Lammefjordsgulerod og Bayonneskinke.
  • Garanterede traditionelle specialiteter forkortes GTS (på engelsk TSG). Betegnelsen angiver, at en fødevare eller et landbrugsprodukt er produceret ved hjælp af traditionelle råvarer efter traditionelle produktionsmetoder eller har en traditionel sammensætning.
Lokale fødevarer i en Objektiv perspektiv
Man har talt til hudløshed omkring lokale fødevarer, og det er godt – For vi bliver nød til at starte med en italesættelse af hvad vi mener med det.
Der er så stor sandsynlighed for at snakken vedbliver og handling udebliver – Det har vi også set meget af i den foregående tid. Der er ingen tvivl om, at man i Danmark har koncentreret sig meget om det subjektive omkring lokale fødevarer, og dermed måske er blevet klogere på denne del – Nu skal vi bare indse at der er mange holdninger og meninger om emnet generelt – Sådan er det med Mega trends, hvor mange gerne vil til orde.
Det vil nu være et stort aktiv for de Danske fødevarer producenter, at vi også begynder at se objektivt på produkterne, og forholde os til fakta, kvalitet, stedbund vilkår og alt det andet der gør om en fødevarer er unik og af prima kvalitet. Der kan man så allerede forudse, at det bliver en diskussion som kan risikerer at blive omfattende, og det forholdsmæssigt kun vil involverer nogle ganske få mennesker.
Med denne mærkning er der klarer linjer, og lige meget hvor fantastisk og unikt vi syntes det Lokale/ Nordiske køkken er, så må man konstaterer, at mange af de Sydeuropæiske lande er meget langt i forhold til kvalitet og brugen af lokale råvarer, samt ikke mindst de mange forædlingsmuligheder, som vi lader vente på i Danmark.
Man får et billede af hvem der virkelig har Lokale Fødevarer !
Efter nogle år, hvor alle har talt om lokale fødevarer, og det så efterfølgende blev en del af så at sige alle kommuner og regioners erhvervsstrategi ” Lokale Fødevarer, er en unik styrke position hos os ! ” – Hvis vi går mere ud fra en devisen, om at der skal være tale om en unik stedbunden kvalitet eller forarbejdning, så har det perspektiv.
I både Frankrig, Italien og andre af de sydlig liggende Europæiske lande, har man over tid fået delt landets fødevareproduktioner op, alt efter hvor de stedbundne forhold og forarbejdningsmæssige kompetencer konkret findes.
Erfaringer viser, at selv mindre enheder, med denne ordning over tid er blevet unikke kendetegn
Der er rigtig mange eksempler på, at produkter med denne mærkning er velkendte produkter, der handles og efterlignes over det meste af den vestlige verden. Et af de mest velkendte eksempler er Parma Skinken – Det er en klassiker og bliver efterlignet i alle mulige versioner også i Danmark, men sagen er den, at den rigtige kan vi ikke få lov at producerer – Pharma producenterne har haft en tæt samarbejde gennem 50 år, og var også en af de produkter der fik mærkningen først – En lille bonus information, er at der i 2014 blev produceret for 1.9 milliarder Euro Parma skinke – Så et særdeles stort økonomisk perspektiv er der også på sagen.
Lammefjorden er et godt dansk eksempel – Og som har virket – Lammefjorden fik deres BGB mærkning i 1996 – Og jeg vil påstå, at hvis du spørger en hvilken som helst Dansker på gaden og siger ” Gulerod – Hvad siger du så ?” – Størstedelen af adspurgte vil sige Lammefjorden ! –