marshall hjælpen 1950

Danmark har fået skabt en national rigdom, og har nået langt med en god idé fra det forrige årtusinde. Men med så meget andet, så har gode idéer det med at miste energien med tiden, for så at skabe grundlag for nye geniale idéer, der matcher det omkringliggende samfund.

Det tidpunkt er det Danske fødevarer erhverv nået til nu, og det i en grad der er alarmerende !

Det er tydeligt, at klyngen blev italesat i forbindelse med Marshall hjælpens realitet i starten af 50erne, og dermed kan vi så konstaterer at det er over 60 år siden, at vi fik italesat den term.

I starten af det nye år, vil jeg prøve at dykke ned i nogle af de elementer der klart antyder et behov for forandring, og også prøve at give nogle konkrete eksempler på, hvordan det kan skubbes i den rigtige retning.

Min tanke om at revidere fødevareklyngen er ikke ensbetydende med, at vi skal til at tale noget ned og noget op, men derimod, at se på de konkrete udviklingspotentialer i hele fødevareerhvervet.

Der er helt klart et uforløst potentiale i en ny fortolkning af fødevareklyngens sidste del, den mere oplevelsesøkonomisk og kunde/forbrugerorienterede del.

Emner der vedrører en ny fortolkning af Den Danske Fødevareklynge kan eksempelvis være:

 – Potentiale og udfordringer i forbindelse med forbrugernes efterspørgsel på lokale fødevarer

Det er nødvendigt, at få sat skarp fokus på potentialet omkring lokale fødevarer, og hvad der egentlig gemmer sig i det stærkt profilerede emne.

– Samspillet mellem det Gastronomiske erhverv og fødevareerhvervet Det sker allerede nu, men er ikke officielt italesat. Der ligger et stort potentiale i at koble gastronomer og fødevareproducenter sammen i forbindelse med produktudvikling og branding.

– Det oplevelsesøkonomiske potentiale, både lokalt, regionalt og internationalt.

Oplevelsesøkonomien har vi ofte hørt i forbindelse med fødevareerhvervet, men ofte bliver snakken kun omkring gårdbutikker, turisme m.v.  Oplevelsesøkonomien kan støtte førnævnte i stor stil, men det virkelig store vækstpotentiale skal findes anden steds. Tænk på hvor mange der arbejder med gastronomi og fødevarer i eksempelvis mediebranchen. Nye forretningsideer med fokus på ” Nem Mad” har også haft en eksplosiv vækst gennem meget kort tid, derudover ligger der mange ikke endnu eksisterende ” Servicerelaterede ” jobs i forbindelse med det urbane folks stigende behov for landbooplevelser.

– Erfaringer fra udlandet.

Med mange ting er vi hurtige, dygtige og fremad synede i Danmark, men dette mener jeg ikke gør sig gældende i forbindelse med en alternativ udvikling af fødevareerhvervet. Det muliggør at se på eksempler fra udlandet, der har vist succes, og det skal vi selvfølgelig tage til os, og lære af.

– Forædling af fødevarer.

Der ligger et ganske betydeligt potentiale i forædling af kvalitet fødevarer. Det er der ikke så meget nyt i, men hvis vi ser globalt, så er markedet enormt for lige netop Danmark, ikke mindst i slipstrømmen efter hele ” New Nordic” bølgen. Faglighed, forretningsforståelse og unik identitet er afgørende.

Mange af disse ovenstående emner vil jeg tage fat på, og gå dybere ned i det nye år.

Jesper Z